Alkoholmisbrug når alkohol fylder for meget i hverdagen

Alkohol fylder meget i den danske kultur. For mange er det forbundet med hygge, fester og afslapning. Men for nogle glider forbruget langsomt over i et mønster, hvor alkohol begynder at styre hverdagen. Det sker sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte er det en glidende proces, som både den, der drikker, og de pårørende kan have svært ved at få øje på i tide.

Når alkoholforbruget bliver så dominerende, at det påvirker arbejde, relationer, økonomi og helbred, taler man om alkoholmisbrug. Det viser sig typisk ved, at man mister kontrollen, får stærk trang til alkohol og fortsætter med at drikke, selvom konsekvenserne er tydelige. Her kan professionel hjælp gøre en afgørende forskel både for den enkelte og for familien.

Hvordan udvikler et alkoholmisbrug sig?

Et problematisk forhold til alkohol starter ofte uskyldigt. Det kan være fredagsvin, øl efter arbejde eller at drikke lidt ekstra til sociale arrangementer. Over tid kan mønsteret ændre sig, uden at nogen rigtigt lægger mærke til det.

Mange beskriver, at de i begyndelsen bruger alkohol til at dæmpe ubehagelige følelser. Det kan for eksempel være:

– uro eller angst
– sorg eller ensomhed
– stress fra arbejde eller privatliv
– lavt selvværd eller skam

Alkohol kan i starten opleves som en løsning. Man slapper lidt mere af, bliver mere udadvendt og mærker mindre til de svære følelser. Men hjernen vænner sig til alkoholen, og kroppen begynder at kræve mere for at opnå den samme effekt. Det betyder, at forbruget gradvist øges.

Et alkoholmisbrug viser sig ofte ved:

– gentagne forsøg på at skære ned uden at lykkes
– tanker om alkohol det meste af dagen
– at man planlægger hverdagen omkring, hvornår man kan drikke
– at man skjuler sit forbrug for andre
– konflikter med partner, familie eller kolleger på grund af drikkeriet

Nogle oplever også fysiske tegn, hvis de prøver at holde pause. Det kan være rysten, sved, dårlig søvn, hjertebanken eller angst, når alkoholen forlader kroppen. Abstinenser er et tydeligt tegn på, at kroppen er blevet afhængig.

Det kan være svært selv at vurdere, hvornår det er for meget. Mange sammenligner sig med andre, der drikker mere, og tænker, at så slemt er det jo ikke. Men hvis alkohol skaber problemer små eller store er det nok til at tage det alvorligt.

Konsekvenser for krop, sind og relationer

Langvarigt overforbrug af alkohol påvirker både kroppen, psyken og det sociale liv. Nogle af de mest almindelige konsekvenser er:

– skader på lever, hjerte og nervesystem
– forhøjet blodtryk og øget risiko for kræft
– søvnproblemer og udtalt træthed
– koncentrationsbesvær og svækket hukommelse

På det psykiske plan ser man ofte:

– depression og angst
– øget irritabilitet og kort lunte
– skyld og skam over manglende kontrol
– lavt selvværd og håbløshedsfølelse

Alkohol påvirker også relationerne omkring den, der drikker. Pårørende lever ofte i en blanding af bekymring, vrede og håb om, at i morgen bliver bedre. De kan føle sig magtesløse, fordi forsøg på at tale om problemet ender i konflikter eller løfter, som ikke bliver holdt.

Børn i familier med alkoholproblemer tilpasser sig ofte situationen på overfladen. De bliver stille, tager ansvar eller forsøger at undgå at skabe problemer. Men indeni kan de være fyldt med usikkerhed og uro. Det kan sætte spor langt ind i voksenlivet.

På arbejdspladsen kan et misbrug vise sig ved:

– gentagne sygemeldinger
– faldende præstationer
– koncentrationsbesvær og fejl
– konflikter med kolleger eller ledelse

Selvom konsekvenserne kan være alvorlige, er billedet ikke kun mørkt. Mange, der kommer i behandling, oplever, at både helbred, relationer og arbejdsliv forbedres markant, når alkoholen ikke længere fylder.

Vejen ud: hjælp, behandling og støtte til pårørende

Når alkohol er blevet en fast del af hverdagen, er det sjældent nok bare at tage sig sammen. Afhængighed handler ikke om viljestyrke alene. Det handler også om ændringer i hjernen, vaner, følelser og relationer. Derfor har mange brug for professionel hjælp for at komme ud af misbruget på en tryg og holdbar måde.

Et struktureret behandlingsforløb kan blandt andet indeholde:

– afrusning og medicinsk vurdering, så kroppen kommer sikkert ud af alkoholen
– individuel terapi, hvor man arbejder med årsagerne til misbruget
– gruppeterapi, hvor man møder andre i samme situation
– undervisning om afhængighed, tilbagefald og nye strategier
– støtte til at opbygge en hverdag uden alkohol

For nogle giver døgnbehandling de bedste rammer. Her kommer man væk fra de vante omgivelser og får ro til at fokusere på sig selv og sin bedring. For andre er ambulant behandling eller dagbehandling mere passende, fordi arbejde og familieliv skal passes samtidig.

Pårørende spiller ofte en vigtig rolle. De kan have brug for:

– viden om, hvad afhængighed er
– redskaber til at sætte grænser uden at opgive relationen
– støtte til at håndtere egne følelser af vrede, skuffelse og sorg
– fælles samtaler, hvor alle bliver hørt

Flere behandlingssteder tilbyder særlige forløb eller kurser for pårørende, fordi erfaringen viser, at hele familien bliver påvirket og derfor også har gavn af støtte.

For mange er det sværeste skridt at indrømme, at der er et problem. Derefter bliver det ofte lettere. En samtale med egen læge, kommunen eller et professionelt behandlingssted kan være et godt første skridt. Her kan man få en vurdering af situationen og høre om mulighederne for behandling, både offentlige og private.

Et af de steder, der tilbyder specialiseret behandling af alkoholafhængighed i trygge, rolige omgivelser, er Behandlingscenter Stien. Her arbejder tværfaglige teams med både afrusning, terapi og efterbehandling, så den enkelte får støtte gennem hele forløbet fra kaos til en mere stabil og alkoholfri hverdag. Man kan læse mere om mulighederne direkte hos behandlingscenter-stien.dk.